Roskilde Midtby – Ny permeabel belægning
Gundsø Asfalt har været ude og udføre asfaltarbejde i Roskilde Midtby. Vores dygtige asfalt-crew på 4-5 personer sørgede for, at byen fik ny permeabel asfalt. Opgaven bestod i at udskifte den gamle asfaltbelægning med en ny bund og lægge permeabel belægning. Arbejdet strakte sig over ca. 3 uger, da vi også skulle pille gamle belægning op, og vi skulle rette lidt flisegang til bagefter. Til opgaven anvendte vi både gravmaskiner og kran/greb, lastbiler og asfaltudlægger til allersidst.
Permeabel asfalt, som også kaldes drænasfalt, er specialudviklet til at overkomme store mængder regnvand. Permeabel betyder “at trænge igennem”, som netop er det regnvandet gør, når det møder drænasfaltens overflade. Denne type asfalt har en stor porevolumen, som hjælper vandet på vej væk fra kørebanen. Når det regner, trænger vandet igennem asfalten og ned i gruset, hvorefter det ender i kloakken eller i et bassin. På veje med almindelig asfalt, driver vandet derimod ud i siden af vejen og direkte ned i kloakken.